Sommerperioden fra juni til september er altid fyldt med bryllupper i hele Danmark. Det er en periode hvor vejret er varmt, så det er her langt størstedelen bliver afholdt.
Er du en af mange mænd der skal til bryllup, er du muligvis i tvivl om hvad du skal iklæde dig. Men pust ud for i denne artikel giver vi dig gode råd til at vælge tøj til bryllupsfesten.
Hvad er dresscoden?
Det første du skal tjekke er hvilken dresscode der fremgår på invitationen til brylluppet. Der bør både være en dresscode for mænd og kvinder, hvis invitationen er fyldestgørende. Her har du 3 muligheder som mand:
- Kjole og hvidt
- Smoking
- Jakkesæt
De tre muligheder er rangeret efter hvad der er finest i officielle sammenhænge. Men hvis dresscoden er smoking, er der ingen der kræver du bærer det samme. Hovedreglen er at du maksimalt må gå ét skridt ned ad stigen.
I Danmark er kjole og hvidt nærmest aldrig dresscode til brylluppet, da det er et helt særligt sæt og relativ dyrt. Så du kan nærmest altid slippe godt afsted med et jakkesæt. Her er særligt Hugo Boss og Armani to af de mest populære, tidløse og smarte mærker.
Deres modeller er generelt rigtig velsiddende og hvis du vælger farver som sort eller mørkeblå, får du en tidløse og moderne variant, du kan få glæde af i mange år.
Brudgommens påklædning
Det er desværre ikke altid at der fremgår en dresscode på invitationen og her ligger der et ekstra arbejde for dig. Du skal nemlig prøve at finde ud af hvad brudgommen planlægger at bære. Om det er smoking eller jakkesæt.
For hvis du gerne vil have smoking på, er det kun “tilladt” hvis brudgommen ligeledes bærer det. Det gældende nemlig følgende uskrevne regel:
Du må aldrig være pænere klædt end brudgommen!
Igen vil jakkesættet være det sikre valg, så længe det er smart og moderne. For ingen mænd vælger at blive gift i skjorte og blazer, og hvis det endelig sker, kan du ikke klandres for at ville være fint klædt på.
Smoking sættet som det bør se ud
Skulle du bevæge dig ud i en smoking gælder der en række kendetegn og krav til din påklædning. Vi nævner her en række af de mest centrale:
- Sort butterfly
- Skinnende laksko
- Bukser med 1 stribe (2 striber er til kjole+hvidt)
Vi håber du er blevet guidet videre til hvad du bør vælge og hvilke uskrevne regler der gælder ved brylluppet. Du skal jo nødig overtræde disse.